Med alle de ting der foregår i verden nogle gange, så er det ikke så underligt, at det påvirker alt fra fødevarepriser til el og varme. Forhåbentlig bliver priserne ikke ved med at stige, men hvis du gerne vil være forberedt på forhøjede priser i 2023 så godt, som du kan være, så er det fordelagtigt at tænke over sit nuværende forbrug, og derefter kigge på, om der er nogen steder, man kan spare noget. Mange bække små kan gøre en stor forskel i dit forbrug.
Skru ned for varmen og tag noget mere tøj på
En af de ting, du kan spare på, er varmen. Opvarmning af din bolig er en af de essentielle ting, og der er grænser for, hvor meget vi anbefaler, at du skruer ned. Det anbefales nemlig, at minimumsrumtemperaturen er 18 grader.
Hvis du har nogle grader at give af ift. den anbefalede minimumstemperatur, kan du skrue ned for varmen og dermed spare på varmeregningen. Du kan kompensere for den køligere indendørstemperatur ved at tage noget mere eller noget tykkere tøj på. Har du varme rum i boligen, bør de være maks. 4-5 grader varmere.
Køb ophold og lignende, når de er på tilbud
Der er ingen grund til at spare al ferie, spa ophold og andre fornøjelser væk. Du kan sagtens tillade dig selv udgifter som disse, hvis der er luft i budgettet til det. Du kan spare på forbruget ved at købe ikke blot prisvenlige ophold og rejser, men også dagligvarer og forbrugsvarer, når de er på tilbud.
Der kan være mange penge at spare, og du kan have glæde af at gå efter dagligvarebutikkernes “Stop madspil”-varer, der ofte er sat meget ned. Der kan dermed blive luft i budgettet til at købe andre ting, som måske er lidt sjovere.
Spar strøm alle de steder, hvor du kan
En anden ting, som du kan spare på, er strømmen. Mange installationer, hårde hvidevarer, pærer, elektriske apparater, computere og lignende kan trække mange watt, så hvis du begrænser det antal timer, hvor der er tændt for strømmen til de forskellige ting, kan du spare tilsvarende mere på elregningen. Du kan eksempelvis slukke helt for TV’et, så det ikke står i standby. Det samme kan du gøre med opladere, computere, tablets, Bluray-afspillere etc. Det er også en god vane at slukke for alt lys, når man er den sidste, der forlader et lokale.